Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Telefonens kimen når endelig hendes ører på vej op ad havegangen, og hun sætter i småløb mod køkkendøren. På den insisterende klemten kan hun høre, at den har ringet et stykke tid, og hun når den kun i sidste øjeblik.
"Ja, det er Inge."
En kvindestemme hikster grådkvalt i den anden ende.
"Bare så du ved det, er det mig, han elsker."
Ordene rammer Inge som kugleregn, og hun falder sammen lige der på køkkengulvet.
"Hvem er det," får hun hviskende fremstammet.
Tankerne farer forvirrede rundt i hovedet som høns jagtet rundt i en hønsegård.
"Ja det er mig, der boller Ole, når du tror, han arbejder over," siger kvindestemmen stærkere end før. "Han siger, at du er røvkedelig i sengen... Du kan lige så godt opgive at holde på ham, han elsker dig ikke længere." Sætningen bliver efterfulgt af telefonens monotone dutten.
Inges mave trækker sig sammen i kramper, og hun vender sit maveindhold ud på det nyvaskede klinkegulv.
Nærmest som i trance tørrer hun det klistrede opkast op og smider den ildelugtende gulvklud i skraldespanden og styrer mod badeværelset, hvor hun langsomt begynder at klæde sig af.
Først nu begynder tankerne at falde til ro.
Hun vidste det godt, selv om hun ikke var klar over det. Havde nægtet at se det i øjnene. Faktisk vidste hun det allerede den dag, hun gik op ad kirkegulvet.
Ole var en flot mand. og dertil havde han en lav kedsomhedstærkel - en farlig blanding som Inge havde valgt at ignorere.
Hvor mange kvinder havde der mon været i tidens løb? Hun tænker tilbage på alle de ensomme aftener med fjernsynet som eneste selskab.
Mange.
De medlidende blikke hun indkasserer fra naboerne giver pludselig mening.
Da hun står under bruserens velgørende stråler, hvor alle nederlag bliver skyllet ud med resten af dagens skidt, vælder jalousien op i hende og hager sig fast med giftkløer, der river hende i brystet - nægter at slippe sit tag i hendes indre.
Pludselig står han foran hende, med brusekabinens glasdør som det eneste værn mod hans svigefulde, selvsikre smil. Det smil hvormed han kan opnå alt. Men ikke denne gang!
Jalousien har vendt sig til et flammende had, som vel altid har ligget og ulmet dybt inde, gemt bag blind tilbedelse.
Inge skyder glasdøren til side, mens hun ser ham udfordrende i øjnene. "Tag mig, lige nu"
Oles smil vokser sig større. "Sikke en velkomst."
Han er allerede ved at knappe bukserne op.
"Ikke her. I køkkenet," spinder Inge forførerisk.
"Efter dig min skat." Oles liderlighed klistrer ud af munden på ham sammen med ordene og hænger sig i luften, og Inge er lige ved at kaste op igen.
Han tager hende på køkkenbordet. Hun kan se han er tæt på. Langsomt rækker hun højre arm bagud og fisker den største kniv op af knivblokken bag hende.
Ole åbner øjnene og når lige at få et kort glimt af det glinsende stål, før hun driver kniven dybt ind i hans bryst.

Skriv kommentar

Besvarelsen Bedraget er publiceret 27/05-2011 21:14 af Betina Birkegård Nielsen (Betina B. Nielsen) under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 27/05-2011 21:14
Besvarelsen er på 496 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Lise Eva Kramer (Lille spejl)
God beskrivning af meget stærke følelser.
8 år siden
8 år siden
#2 Amanda Julie
Hej Betina

Meget rammende fortælling, du får stablet på benene der. Jeg fik det rigtig dårligt og kunne næsten smage både opkasten og bitterheden, men det er jo netop også hensigten, med skriveøvelsen og resultatet, når du vælger at beskrive netop denne følelse.

Præcist og flot skrevet!

Amanda
8 år siden
8 år siden
#3 Betina Birkegård Nielsen (Betina B. Nielsen)
Takker for kommentarerne. Altid dejligt med lidt ros...

/Betina
8 år siden
8 år siden
#4 Emma L. Libner
Wow, hvor er jeg bare vild med dit sprog! Det er virkelig beskrivende og skarpt. Godt gået :-)

Emma
8 år siden
8 år siden
#5 Line Knudsen
Flot. så kan han sgu. Lære det. VH Line Knudsen.
8 år siden
8 år siden
#6 Gry Ranfelt (Gry Pil)
Haha, jeg kan ikke lade være med at synes, det er ret fedt, at hun dræber ham LIGE før han kommer. Det er ondt x)
Starten er lidt underlig på mig. Som om du lige selv skal ind i det, du skriver. Det med, at hun falder på gulvet med det samme, virker også sjovt, som om hun regner det ud med det samme - det gør hun vel også et sted, for som hun selv pointerer har hun vidst det længe, underbevidst. Men med en omformulering ville det måske virke bedre? (Det vil jeg overlade til dig, du er jo forfatteren ;))

Som du kommer ind i historien bliver det virkelig rigtig, rigtig godt, det her. Jeg synes, du har en god skrivestil, og du er god til at vise følelser. Man taler om ikke at vise alle karakterers følelser gennem f.eks. indre monolog, og selvom det her er en indre monolog, synes jeg ikke, at det viser for meget. Det er helt tilpas til situationen.
God overraskelse til sidst.
(Jeg håber ikke, min kommentar var for rablende.)
8 år siden
8 år siden
#7 Pia Hansen
Hej Betina.

Det er altså ikke pænt at stikke knive i folk. Heller ikke selvom de ...(her er en plat vittighed slettet af censuren :-))

Nå, men historien er pæn. Nå ja, mere end det. Den er faktisk rigtig godt skrevet.
Ikke at jeg helt forstår din hp. Hvem vil dog gå glip af et rigtig godt skænderi -eller muligheden for at det faktisk ikke passer, at han er så vild med hende der Inge (som måske endda hedder Connie), men jeg tror på, at netop hun har det sådan som du fortæller.
Og det er ganske godt gået, at få mig til at leve mig ind i hendes følelser..
Udmærket historie.

vh. Pia
8 år siden
8 år siden
#8 Poul Brasch (Blækhuset)
Hej Betina

Vild med - lav kedsomhedstærkel - ja sådan en findes vel også, aldrig tænkt på.

God opbygning, blev glædeligt overrasket, at han skulle tage hende, WOW tænkte jeg, sej kvinde.

Egentlig synes jeg, at dødstraffen er en tand for voldsom. Især når hun ved, at sådan er han og har været gennem deres ægteskab. En mere raffineret straf var måske på sin plads.
Men jalousien har jo så og sige; sit eget liv.

Var fint underholdt.

Vh. Poul Brasch
8 år siden
8 år siden
#9 Betina Birkegård Nielsen (Betina B. Nielsen)
Blækhuset:

Takker for både risene og rosene

(Vild med - lav kedsomhedstærkel - ja sådan en findes vel også, aldrig tænkt på). - Det var nu (Ole var en flot mand. og dertil havde han en lav kedsomhedstærkel)

Med hensyn til dødsstraffen, tænker jeg, at hun jo nok har været klar over, hvordan det hang sammen med hans utroskab, men på et ubevidst plan... men da hun får telefonopringningen, kan hun ikke længere ignorere kendsgerningerne. Derfor den voldsomme reaktion. :-)
8 år siden
8 år siden
#10 Betina Birkegård Nielsen (Betina B. Nielsen)
Blækhuset:
Hov jeg så det først nu... jeg har lavet en stavefejl i kedsomhedstærskel

Er det det du mener?
8 år siden
8 år siden
#11 Poul Brasch (Blækhuset)
Hej Betina.

Jeg er vild med udtrykket - lav kedsomhedstærskel - andet var det ikke. Det var ikke en rettelse.
Synes stadig dødsstraffen er voldsom.

Det er meget vigtigt for mig at pointere, at når jeg læser de mange værker her i dette forum, så tilkendegiver jeg mest af alt, om jeg er underholdt, om det sætter tanker igang, om jeg får en følelses mæssig reaktion, nogle udtryk eller liniefald der tænder mig, mere end jeg forholder mig til det grammatiske. Disse fagfolk er der mange af på fyldepennen. Faktisk er jeg noget ordblind og derfor ikke en oplagt ekspert på det grammatiske felt. Jeg opfanger sjældent stavefejl.

Vh. Poul Brasch
8 år siden
8 år siden
#12 Betina Birkegård Nielsen (Betina B. Nielsen)
Undskylder poul, jeg misforstod dig...

hehe, det der med dødsstraffen bliver vi nok ikke helt enige om... Men det gør jo ikke noget :-)
8 år siden
8 år siden
#13 Flemming Dalsgaard (dino)
Denne skriveøvelse er dejlig at læse Der er god sammenhæng. Den korte tekst er veldisponeret. Man kastes ind i historien, men får hurtigt overblik. Intrigen præsenteres overbevisende, og den udvikles ulasteligt.
Fortællingen er klassisk, men genkendeligheden er intet problem i en skriveøvelse. Man ville sige tværtimod. For med genkendeligheden indser man, at sådan skal den kage simpelthen skæres. Man oplever og underholdes af dramaet.
Undervejs er der gode sproglige detaljer.
Et eksempel: "Ole var en flot mand, og dertil havde han en lav kedsomhedstærkel"
Med denne sætning, er Ole fuldstændig beskrevet.

Der er dog visse ting, man kan løfte brynene lidt over.
Noget af det svære: styring af afsnit, har nok drillet lidt i teksten.
Jeg ville nok ikke lade ordet "mange" få et afsnit for sig selv.

"Pludselig står han foran hende, med brusekabinens glasdør som det eneste værn mod hans svigefulde, selvsikre smil." Her er en fejl med hvem, der er grundled i sætningen. Glasdøren er et værn for hende og imod ham.
Bedre: "Pludselig står han i badeværelset. Hun havde ikke hørt ham komme, og kun kabinens glasdør er nu imellem dem."
Fordi: Der er ikke belæg for at hun skal værnes imod ham. Han er jo ikke en indbrudstyv. Skulle endelig hendes tanker om hans svigt få hende til at se ham som en fjende, man skal værne sig imod, er det jo ham, der udgør faren. Ikke hans smil! Og det med "svigefulde, selvsikre smil" ligner lidt triviallitteratur.

"Oles liderlighed klistrer ud af munden på ham sammen med ordene og hænger sig i luften."
Grammatisk står der egentlig, at Oles liderlighed hænger sig i luften. Hvordan gør den det? Vi ved godt, hvad der menes! Og vi forstår situationen. Og hvordan "klistrer noget ud af munden?" Undskyld, Betina, men i din fortælleiver kommer du altså til at vrøvle lidt!
Forslag: "Ole skælvede af liderlighed, og luften var tyk af hans klamme, klistrede tale." Her er der lidt mere disciplin, uden at saften helt er fjernet. Læs lige din egen sætning igen.
Det, der er tekstens styrke er også dens svaghed! (Tænk at få lejlighed til at komme med sådan en påstand!)
Nemlig, den forførende handling! Den er så godt skrevet, rent handlingsmæssigt, at man kommer til at skøjte lidt for let hen over de små sjuskefejl, som der trods alt er.

En ting mere: Er det nu helt sandsynligt, at hun dolker ham? Måske. Men hvis den anden pige ønskede at begå det perfekte mord, er det åbenbart lykkedes for hende!
Men lad os nu ikke ødelække det med sådanne detaljer. Betina har bestemt, at han skal dø. Og så skal han afsted! Man lever nok livet farligt som romanfigur. :-)

En spændende og underholdende fortælling. En evig fortælling. Den kunne foregå i det gamle Ægypten, renæssancens England eller i Danmark i vor tid. Lettere omskrevet selvfølgelig.
Men jeg foreslår lidt mere fokus på afsnit og undgåelse af beskrivelser, der er så blomstrende, at grammatikkens fundament smuldrer.
Betina sprudler af fortællelyst. Det fornemmes tydeligt. Og når man gribes af ånden, mister man let jordforbindelsen. Betina bør lægge historien væk nogle dage og så se lidt nøjere på sproget.

Venlig hilsen
Dino.
8 år siden
8 år siden
#14 Lau Wind
Kigger mere på indhold end ordstilling og historien er lige i skabet, den flyder let.

Dødsdommen over manden er vel den sidste stop på følelsesbarometeret for had/jalousi...

Godt gået.
8 år siden