Jenny stod bag Casey. Hendes bange øjne flakkede mellem Casey og hans bror Buck. Buck the Reaper. Casey vidste at hun stod bag ham, og ville have hende flyttet at vejen. Han kendte risikoen og ville ikke sætte hendes værdifulde sjæl på spil. Hans dustercoat der dækkede over nogle tunge støvler, var hullet og beskidt, minder fra tidligere møder med døden.
"Jenny. Baby. Gå med dig! Smut hjem."
Hans stemme var lav men tydelig, hans blik rykkede sig ikke en milimeter fra hans brors hærdede ansigt, der nu bredte sig i et sindsygt grin.
"Hører du Jenny. Beat it!"
Jenny stirrede lamslået på Casey, åbnede munden for at sige noget, men lukkede den derefter igen.
"Haha. Du burde lytte til din loverboy smukke. Dette er ikke et sted for en så køn kvinde som dig. Smut tilbage til bordellet din luder, hvor du hører til!"
Bucks stemme var ru af alle de cigaretter han havde røget, og en anelse pløret. Det var det skide alkohol igen.

"Jenny, hør så hvad jeg siger. Smut hjem og kom i sikkerhed! Jeg kommer om lidt."
Jenny sendte et sidste skrækslagen blik på de to brødre, før hun hiksede op i kjolen og løb hjem.

Bucks smil blev bredere. Han holdt seksløberen frem for sig og vaklede et par skridt nærmere. Casey tog instinktivt nogle skridt tilbage, men lod ikke blikket forlade Bucks fordrukne.

De stod længe og stirrede på hinanden med hver deres våben rettet mod mod hinandens ansigt.

"Hvad vil du Buck?"
Caseys stemme gennemborede stilheden, der omringede dem. Buck svarede ikke. I stedet flyttede han blikket til et punkt over Caseys skulder.
Casey vendte for første gang blikket fra Buck og så sig over skulderen. Der stod Jenny, med en seksløber i hånden. Hun havde den rette mod Buck, og hun rystede voldsomt. Hun så på Casey men vendte hurtigt blikket tilbage til Buck, der stadig holdt sit våben rettet mod sin bror.

"What the he..." men han nåede ikke at sige mere. Et voldsomt tryk ramte ham på brystkassen og han faldt ned på knæ, med sin revolver hængende løst ned ad siden. Han så på Jenny, og i et split sekund, der føltes som en evighed, havde de øjenkontakt. Hun havde stadig sit våben i hånden, men den var ikke rettet imod ham, den var rettet mod Buck. Som en drøm drejede han hovedet og så sin bror ligge flat på maven.
En enkelt tåre gled stille ned ad hans kind, og han mærkede nærmere end så Jenny komme hen til ham. Hun tog blidt fat i hans skuldre og lagde ham ned, så hans hovede hvilede på hendes skød. Han så op i hendes øjne. Hun snakkede til ham, men han kunne ikke høre hvad.
Hun bøjede sig ned og kyssede ham på munden. Han lukkede sine øjne, og lod hendes bløde læber møde hans. Da hun trak sig tilbage tog han en dyb indånding og følte glæden ved ikke at være alene.