4 måneder, 9 dage siden

Krobesøg

Inspirationsøvelse #5

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 5 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 5 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 5 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Vi skulle ud at spise på vores yndlingskro. Vi glædede os. Jeg havde allerede bestemt mig til hvad jeg skulle have - et stjerneskud. Kroen lavede et suverænt et af slagsen vidste jeg. Ypperlig komposition og veltillavet. Altid med rundhåndet mængde af store saftige rejer.

Kroen ligger skønt i terrænet ude på halvøen. Gul og med stråtag. På denne tid af året blomstrede et utal af stokroser i mange farver opad kroen.
Man føler sig velkommen der. Kroen er ikke til fals for almindelig pseudo-romantik, der lugter ikke af harsk fedt og skrap rengøring. På væggene hænger enkelte fotos af hvordan kroen har set ud igennem tiderne. Maden er altid af de bedste råvarer og den er ikke fed. Kødet er altid mørt og grøntsagerne er aldrig udkogte. Betjeningen er suveræn.

I dagens anledning havde jeg taget min nye silkeskjorte på. Skjorten er komponeret af stoffer med ens mønstre, men med to forskellige baggrundsfarver. Mønstret består af stokrosemotiver i lysegrønne, hvide, lilla og lyseblå farver på henholdsvis rosa og sort baggrund.

Vi blev sat ved vores bord og bestilte. Jeg valgte stjerneskud. De andre valgte bøf og vildt.
Indtil maden kom, forlystede vi os med at iagttage et forsøg på at indfange en løssluppen ko, idet vi ud af vinduerne kunne se en lille vej og markerne omkring.

Da koen næsten var fanget, kom som det først mit stjerneskud. Det så fantastisk overdådigt og appetitvækkende ud.

Lige i det samme lød der en høj alarmtone. Kort efter kunne vi i det fjerne høre sirener fra udrykningskøretøjer. Tjenerpersonalet og ejerne kom løbende og fortalte at der var brand på kroen. Ilden kom fra køkkenet og havde bredt sig til loftet og taget. Vi skulle hurtigt ud.
Alle gæster strømmede mod garderoben og ud. Det gjorde vi også.

Rådsnart greb jeg min tallerken med stjerneskuddet samt glas og bestik og bar det hele med ud..

Da vi kom ud, holdt der allerede adskillige røde brandbiler og der var gang i sprøjterne samt evakuering af ting, man gerne ville redde.

Alt foregik i god ro og orden. Desværre så det ud til at kroen måske ikke stod til at redde.
I bilen var et tæppe vi kunne sidde på. Det var godt vejr og røgen gik den anden vej. Bilen holdt et pænt stykke fra kroen så den var ikke i fare.

Jeg gik i gang med at spise mit stjerneskud, imens de andre så sultent og misundeligt på. Jeg undlod at sige uhm og ah alt for ofte.

*De fem tilfældige ord inden siden blev genindlæst: brandbil, foto, stjerneskud, stokrose, silkeskjorte
Tilfældige ord: gartner, overraskelse, raket, gave, tomat

Skriv kommentar

Besvarelsen Krobesøg er publiceret 29/03-2021 17:50 af Ulhan under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #5.
Version 6 - 29/03-2021 18:08
Besvarelsen er på 429 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

4 måneder siden
#1 Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
Hej
God ide, nøgterne beskrevet, men jeg blev godt underholdt. Tak
4 måneder siden