Du ser på mig.
Dine øjne er kolde.
De udstråler ikke det liv der var førhen.
Hvorfor?
Er din kærlighed til mig slut?
Er det der var en gang forbi?
I mit hjerte græder jeg,
men mit ansigt er uden bevægelse,
uden det liv du engang gav det.

Jeg drømmer!
Drømmer om den tid der var.
Vores kærlighed.
Den er ikke mere.
Den kulde dine øjne sender til mig,
gør mig kold. Jeg fryser.
Den indre varme, er ikke mere.
Er det forbi nu?
Er det den evighed der tales om,
når man ikke er mere?
Jeg vandrer i en verden der er tågedis og mørke.
Intet liv. Intet håb.
Kun mine drømme om det der var,
holder mig vågen og opmærksom.

I mine drømme er der glæde og varme.
Kærlighed.
Jeg kan ikke nå dig længere.
Men i drømmene finder jeg den trøst
og den kærlighed vi skulle give hinanden.
Kun dine kolde og tomme øjne ser jeg.

Tomheden er skræmmende.
Selvom længslens flammer
vandrer over min ryg!
Håbets hede vinde rammer min kind!
Hjertets varme brænder i mit indre!

Så fryser jeg.
Kun kulde sender du mig.
Isen i din krop og i dit blik vil fortære mig.
Fryse det der er tilbage i mig til is.
Kun sådan kan du føle glæde.
Frihed. Føle dig fri.