En tidlig morgenstund.
Stille og tyst.
Jeg er alene.
Dog ligger hunden
og snorker,
og den første flue,
sværmer næsvis
omkring.

Jeg er alene, men hvilken fryd.
For jeg ved
at der igen bliver liv i huset
før dagen er forbi.

Jeg er alene
og kan gøre lige,
hvad der falder mig ind.
Jeg er i hjemmets base.
Til dagens dont
synge, tralle og tænke.
Jeg kan virke eller ligge.
Jeg kan gøre lige,
hvad jeg vil.

Inden dagen er omme,
er mine kære her igen.
Jeg er ladet med energi
til at være for dem.
For jeg var alene
og kunne gøre lige,
hvad jeg ville.