Pigen med fødselsdagen
står for enden af en gul grusvej
i en mat septembersols skin,
hun læner sig op af skiltet ved den store vej,
mens hun sparker til en sidste mælkebøtte,
der tegner orange smil på hendes sandaler,
papirflaget blafrer og snerrer lidt utålmodigt,
for hun spejder efter biler med gæster
snart kommer en fætter i en grøn passat,
og han vil gå gennem brændenælder
og dugvådt spindelvæv,
for at plukke hende det røde æble,
hun har set siden en sommerdag,
for de har sarte sværd og skjold
nok til mange eventyr
og pigen med fødselsdagen
ved det ikke, men hun smiler for sig selv
når jeg lige at tænke
mens min bil bringer mig videre væk,
hvis der syndefald i det æble,
så lad da synderne falde