Jeg ved I knepper som en sommerstorm i aften
jeg er her med min smukke
vinter
og føler intet andet
end ham.

Min erindrede krop er en dagbog af dine
nihilistiske synsbrud
vi var
en katalysator af negeret fiber.

Hans fjernhed koger i mig som alle forårs
maniodepressive venten
for dig er jeg en stemme
fra en evigt husket drøm
blomsterne gror så stærkt og stolt
i fremmede haver.

Vende mig tilbage kunne jeg og mindes
dine opråb spændt ud langs
kæntrende gader
men det løber så hastigt imod mig
dette nye, aldrig helt
udlevede
jeg bærer din tyngde med mig
som en rank og flygtig dag.

Min krop er et standpunkt
jeg knapt besidder.