Når natten falder på, bliver timerne lange.
Sekundviserens tikken høres som torden i det fjerne.
Ensomheden forstærkes af dit fravær.
Storheden i nuet føles kvælende.
Sorgen føles ubærlig.
Tankerne vil kun dig, men du har forladt mig.
For altid, sagde du vredt, da du gik. For altid.

Morgendagens lys vil jage mørkets dæmoner på flugt.
Men det vil ikke bringe glæden tilbage i mit hjerte.
Kun dine smukke øjne kan lindre smerten.
Tanken om kærlighedens forlis martrer mig.
Savnet vil føles som en uendelig storm.
Din vrede som smerte og kulde.
Tilgiv mig. Hviskede jeg sagte, da du forlod mig.

Jeg elsker dig, jeg elsker jo kun dig.
Men dine hænder skubbede mig bort,
øjnene lynede vredt.
Dine læber var smalle, blege og sammenbidte.
Din mund var tavs,
Og dog følte jeg vrede ord strømme fra den.
Da du gik, følte jeg din latters hånende ekko.