Igen...
tavsheden

Paa en kold morgen, jeg kigger paa markene omkring,
saa fyldt med liv foer, stemmer, mennesker der kommer og gaar...
og nu, alt er forsvundet
og kun tavshed bevare den samme.
Paa tavsheden man kan tro paa! Fordi hele loegne skal bliver forsvundet ogsaa.
Paa tavsheden man kan gaa igennem
og stadig, blive fyldt med den egne stemme fra samvittighed.
Paa tavsheden man husker hvad var dybt skjult da andre stemmer var blandet med din egne tanker
Du troede at dine tanker var vaek, lang vaek, men de er tilbage...
Gennem tavsheden
Det er som om der var en haand der tilbydes dig en verden, hvad du forlod en gang.
Men hver gang tavsheden er tilbage denne verden dukker op, som en Atlantis sunket ikke laengere.
Er du klar til at forstaa denne maerkelige veje, givet af tavsheden?
Det er saa magtfulde, at hele vaese bliver til anden, som om en straale gik igennem dig...
Tavsheden har magt...
Fordi, selv om der er bare intet omkring, der er ikke tomhed, fordi paa Tavsheden, denne plads er fyldt... AF DIG.