Forestillingen er forbi,
teltet er pakket ned,
stolper, snore og dug
ligger i vognens lad,
den sidste tone har lydt,
det sidste spring er gjort,
klovnens make-up er væk,
nu er han bare en mand
som kører i sin bil.
Det hold, som styrede alt
er spredt i dette land,
det publikum, der lo,
må atter vende hjem.
Alt blev til en helhed
i et øjebliks glæde,
nu spredes det for tiden,
der gør ende på alt.
Når hverdagens sol står op,
så lever alting igen.