En kold nat i helvede
selv for Fanden,
der aldrig fryser.
Og alligevel er så kold indvendig,
at al verdens had må blegne
i sammenligning.
Det brændende begær; efter
alt det, der ikke er
hans eget, og som
han absolut må
tage i besiddelse,
æder de sidste rester
af glæde op.
Livet forvandles til
en ørken,
hjertet drænes for blod,
sjælen visner væk.
Koldt og varmt
på samme tid,
på samme sted.
Men alt for koldt
og alt for varmt.

Hvem ville ikke give,
hvad det koster for:
den gyldne middelvej
og et liv.

Gudskelov
er gaven gratis.
Frelsen er os givet.
Vejen er banet.