Jeg føler mig som en maltrakteret dukke
Med livløse snore
Og et trævlet liv
Min dukkefører er egoist
Hvorom han tænker på mig - når det passer ham?
Verden er sort og hvid
Men udenfor er alting gråt
Selvom man ikke ser det
Svider mit hjerte i kød og blod
De døde dukkeøjne sørger
Men ud kommer ingen tårer
For Pinocchio er jo bare et stykke træ?
I mit hoved arbejder min hjerne
Og mine følelser kæmper mod fornuft
Åh dukkefører - din sølle æstetiker
Jeg vil ikke leges med mere
Du springer mine snore
Og mit hjerte!
Stop! Nu! Før det går galt
Når sjov bliver til kedsomhed
Klipper du båndene
Og smider mig væk - men jeg vil savne dig
Tænke på dig
Og sørge
For alt blod er hjerteblod
Og jeg forelsker mig aldrig igen!