Knapper, små knapper fylder
Vores liv, med mellemrum
Knapper vi trykker på
Knapper som venter på os

Knapper med lys, bag hvis
Lette strømgivende bevægelse
Ligger ukendte rum, drømmende
Og kolde i solskin fra i morgen

Runde knapper, på jakken af
En elsker, vi ikke kan lade gå
Men hvis eneste offer til os,
Er den knap vi holder i hånden.

Knappen i elevatoren, den kolde
Vilde lyseslukker, vrider sig
Under din finger, brølende
Ædende sig gennem din eneste ven

Knapper på din kjole,
Som glinser af sved, bøjede
I regnens feber stråler,
Tavshedens genfødsel i dine øjne

Venner kaster knapper,
Mens ansigtet i spejlet
Drillende græder,
Før den store søvn griber dig