TV'et oplyser
Den mørke stue
Og afslører omridset
Af rummets eneste møbel
En lænestol
Stående midt på gulvet
I levende støv
Røgskyer
Tykke som af torden
Leder efter udgange
I loftet
Og i revner i væggene
Sætter sig i de gamle
Men ubrugte gardiner
Det knager
I det tomme rum
Det er tyngden
Af stille tumult
Det er selveste
Rummets tomme mave
Der knurrer
Og dér
Dér sidder jeg
Mens hele huset
Styrter sammen
Dér sidder jeg
Og stirrer
Ind i skærmen
For at undgå
At tænke over det