Inden alting blev mørkt og koldt
Var der faktisk hyggeligt her
Beslutninger traf hinanden
Man kunne vælge ikke at vælge
Og det ville ikke betragtes som et valg
Men respekteres og nærmest ligefrem
Forstås
Inden alting ramlede ned over byen
Bag havets skarpe kantstene
Og kærligheden kastede skygger
Indtil den blot var en skygge af sig selv
Før strandens sand nåede bunden af timeglasset
Og hvor man nærmest forbarmede sig over
Hinanden
Dengang var hjernerne hjerternes slaver
Og dengang var drømmen drægtig hele året
I tidens trikoter dansede man sig glad
Og der grintes uden at håne når man faldt
Men siden slagteren slugte slægten
Er blodet på badeforhænget jo nærmest
Berettiget