Jeg zigzagger frem for at gå på en lige linje,
da jeg ikke bryder mig om lineære ting,
Såsom lige linjer.
Bryder mig ikke om at en linje fortsætter én vej.
Den ene eller den anden vej,
det afhænger sådan lidt af den retning man skal.
Det er nødvendigt at kunne balancere på selv de mindste ting.
En dygtig linedanser kan balancere uden at falde,
det imponerer nogle.
Jeg vil gå lige til kanten og så lidt længere.
Lidt længere end det mulige og derfor tæt på det umulige.
Jeg zigzagger fordi det er awesome!