Stærk sensommersol brænder skarpt,
giver som et ildsted varme
i en kølig, men mild og venlig luft.
En dyb tone af godhed,
en tung dvælende mæthed,
fylde farver
det bølgende blomsterhav.
Håbet er stadig grønt,
virker uopslideligt, skønt godt brugt.
Dagen er i aftagende,
men bægeret er endnu halvt fyldt.
Frugternes fest
er kun lige begyndt.
Meget er modnet,
mere skal blive tydeligt.
Før konturerne spidser til
i kontrasternes ubønhørlige dom.
Blid barmhjertighed danser i blæsten.
Vinden viser vejen.
Festligt og oplivende.
Solens smil gør dine skridt lettere.
Du må vandre videre
forbi det dyrkede land,
hvis afgrøder aldrig bliver høstet.
De frugter, der gik til spilde.
Den kærlighed, der druknede i tårer.
Du har bygget dit rednings-skib,
din tømmerflåde er klar
til flugten.
Det tabte ligger bag dig,
på rejsen fremad
er fortiden dog din følgesvend.
Den ubærlige smerte
må begraves.
Finde hvile.
Glæden vil vokse
som en sær og utilregnelig plante
i hjertets have.
Frugternes fest
er kun lige begyndt.
Du høster mest, hvor du aldrig har sået.