En ensom sjæl i et sorgfuldt liv.
- Det er din skyld!
Jeg er bange for mennesker, for de sårer mig mest.
- Det er din skyld!
Jeg lider store afsavn, for mine behøv ønsker jeg opfyldte.
- Det er din skyld!
Mit jeg længes, for jeg har stadig hjerterum.
Hvordan jeg stadig har plads og lyst, tager imod verden med åbne arme, ved jeg ikke, for jeg er knust.
- Det er din skyld!
Jeg byder op til dans med mine lyster, mine behov og mine tårer.
Du er stadig velkommen og skønt du bebrejdes meget, er det ikke mere din skyld!
Mit hjerte heler, mit sind vokser og min sjæl er åben.
Skylden herfor er ikke mere uklar;
- Dét er min skyld!