hver dag prøver det at slippe fri
det monster jeg går rundt med indeni
det er ikke mig der har puttet det ind
men det æder hver dag af mit sind
jeg hader vold og uvenskab
men har været ude for et personligt tab
jeg prøver bare at bevare forstanden
men mørket indeni vokser for fanden
de siger tiden læger alle sår
men tabet føles stadig som igår
jeg går rundt med en følelse af skyld
og uhyret i mig vokser som en byld
det er trist at skulle sige det her
men livet siger mig ikke noget mer
dæmonen i min sjæl ønsker magt
men stadig holder forstanden vagt
det er ikke altid at kærligheden vinder
og ej heller at man sandheden finder
jeg tror ikke på at skæbnen vil vende
jeg tænker bare på hvor det sorte bæst vil ende