Du lader kun som om du er der og så er tilstedeværelsen vel ligegyldig.
Al den her forpulede, misforståede høflighed ødelægger os.
Afskærer os fra de instinkter vi blev sat på jorden med.

I stedet bliver de erstattet med forventningen om hus, villa, vovse og skilsmisse inden døden indtræffer ved de tredive år. Derefter kan alting være ligegyldigt, for til den tid er vi alligevel så forgældede, at vores børn og børnebørn kommer til at arbejde hos McDonalds til deres liv ophører på mærkværdig vis, i krydset mellem Algade og Københavnsvej. Og vores kærlighed til mennesket er faldet så kærligt og eksponentielt, at det hele kan være lige meget - på den halvhjertede facon.

Du tænker måske, at så kan man vel bare lade vær med der pjat? Og det kan man vel ikke, fordi naboen gør det også og din mor gør det også. Det er jo så normalt at opbygge en eksistens på baggrund af lån, udtjente følelser, tarvelige påskud og misforstået tillid til din næste og den første. Ja, så kan man vel ikke lade vær med noget som helst. Det er ikke rart at skille sig ud fra det normative, uden at kunne fortælle en fin vise om sin dannelsesrejse.

Og det skal man også huske at strikke sammen inden middagsbordet, så man ikke taber ansigt, når man fortæller hvorfor man ikke skiller sig ud - fordi ellers bliver man gjort forkert af familien og de borgerlige typer ved åstederne. Men så er det godt rødvin findes, så kan man nemlig være ligeglad med sig selv og eksistensen og gøre både sig selv og andre forkerte - på den bemærkelsesværdige facon.

De systematiske typer kalder det hovmod, de elegante kalder det succes - og det skiller sig også ud fra de andre nulstillede, så det kan vi heller ikke lide. I det hele taget kan vi kun lide ting med pris på og alle er jo til salg for biler eller balloner. Det kan ikke engang betale sig at være død længere for de koster også penge - finansielt er vi åbenbart udødelige - på kunstige facon.