Jeg husker mormor, som den stille kvinde
Der sad henne i hjørnet, med sit garn og strikkepinde
Og alligevel var hun både her og der,
med kaffe serveret, hjemmebag og æblekage.
Jeg husker mormor, ja første gang jeg mindes
Det var juleaften og som sædvanlig hun til for alle gæsterne var
Og alligevel, som aftens midtpunkt var hendes første barnebarn med,
så for mormor, var det julegaver, slik og julelege til lille ham.
Jeg husker mormor, som familiens samlingspunkt
Den altid omsorgsfulde og selvopofrende kvinde
Og alligevel, krævede hun som familien patriark,
at man viste respekt, hensyn og hjælpsomhed.
Jeg husker mormor, når hun til middag havde inviteret
Der var ingen travlhed i køkkenet eller lugt af mad
Og alligevel, når alle var kommet og sat til bords,
så frem fra køkkenet, hjemmelavet suppe, steg og isdessert.
Jeg husker mormor, når hun i døren stod
Den normalt altid rolige stovte hvidhårede kvinde
Og alligevel, når hun kom ind i stuen stram i blikket,
så dundertale, skideballe og ting på plads.
Jeg husker endnu mormor, da hun i kisten lå
Den ellers altid travle furier, i fuld galop fra A til B
Men nu, hvor hun ventede på sin sidste rejse,
var der intet hjemmebag, æblekage eller skideballe.