Der var engang en mand, han kunne simpelthen ikke modstå æbler, bare ved at han kiggede på et, kunne han nærmest smage dens helt egen friske og bitre smag på tungen. Han havde ikke særlig meget forstand på kærlighed og damer, derfor boede han ude på landet i sit eget lille hus sammen med sin hund hapser og sin æblehave, hvor han dyrker sine æbler. En nat vågnede manden midt om natten. Han kunne høre vinden i træerne og kiggede ud af vinduet og så at der var et frygteligt storm vejr. Hapser var ikke bange for uvejr, og det havde hapser ikke været lige siden, han blev født. Manden vidste, at hans æbler måske ville falde ned fra træerne, men der var ikke så meget at gøre end at vente til næste dag, så han lagde sig til rette igen. Lidt efter lidt faldt han lige så stille ind i drømmeland igen.
   Næste dag gik manden og hapser ud for at se til sine æbler. "Ej hapser har du set!" sagde manden med et chokerende ansigtsudtryk. Hapser gøede bare og løb straks hen til det ene æble, som hang på træet og skinnede som guld. "HAPSER, hvad har du gang i!" råbte manden. Men Hapser var bare i færd med at prøve og ryste det skinnende guldæble ned fra træet. Manden løb så hurtigt, at hans ben næsten ikke kunne bære ham hen til hapser. Hapser havde næsten lige fået rystet guldæblet ned fra træet, hvorpå han skulle til at tage en bid af det. "Hapser neeeej!" råbte manden med lungernes fulde kraft. Men det var for sent, hapser havde lige i det manden var nået der hen, taget et bid af det skinnende æble. "Hapser! Hvor kunne du!" sagde manden i den hårdeste tone, hapser længe havde hørt, "Du ved jo ikke hvad det er". Manden satte sig ned på græsset rystede ansigtet og tog hænderne op foran. "Jamen, jamen undskyld herre" sagde en stemme og slikkede manden i ansigtet. Han tog hænderne væk fra ansigtet og fik et kæmpe chok. "Hapser?" sagde han og lignede et kæmpe spørgsmålstegn i hele ansigtet. "Du, duuuu, du kan tale" sagde manden. "Kan du forstå mig" sagde hapser, som forstod lige så lidt som manden. "Er det mig den her mærkelige lyd kommer fra?" spurgte hapser. "Det lyder sådan" sagde manden. "Vi må prøve igen" sagde hapser. "Prøve hvad?" sagde manden. "Altså at du tager en bid af æblet og ønsker noget", "Og ønsker noget? Hvorfor skal jeg ønske noget" sagde manden. "Ser du, inden jeg tog en bid af æblet", "Så ønskede du noget" sagde manden og afbrød. Han samlede guldæblet op som lå på jorden og tørrede af med sin bluse, inden han tog en bid af det. Han Ønskede sig den kvinde som var lige hans type og som lige var efter hans smag. Lidt efter dukkede der en kvinde op mit i det hele på græsset, og manden smilede over hele ansigtet.
   3 år senere havde manden og kvinden fået 3 smukke og dejlige børn. Men en dag midt om aften hvor kvinden var gået i seng og manden lå vågen, dukker der pludselig en fe op foran ham og sagde "Hvis du vil beholde dine 3 børn, skal du love aldrig at fælde træerne i din æblehave, og hvis der dukker et guldæble op igen skal du lade det hænge der, ellers mister du dine børn". Det lovede manden og han levede lykkeligt til hans dages ende sammen med kvinden, hans 3 børn og sin hund hapser.