En blomst på min vej
så rød, så kåd.
En blomst på min vej
midt i den bølgende lysegule mark
den svajer sin stilk
bøjer sin krone
hilser mig.
En blomst på min vej
åh hvilken pragt
hvilken koket latter
hvilket svaj
den taler til mig
i farvernes sprog
så fin,
så fin
byder den sig til
så stærk så blændende er den klædt
i sin røde pragt
og dog så sart, så sart
så jeg plukker dig ej
kysser dig på panden,
lev vel,
du røde valmue
så rød, så kåd
lev vel
Med al din pragt.