jeg sover om dagen, for at kæmpe om natten
min krop er efterhånden, ved at blive slatten
det er en kamp mod mørket, hver eneste nat
på grund af savnet til den, jeg kaldte min Skat
jeg er alene i denne, menneskefyldte verden
at se andres kærlighed, giver mig smerten
ingen ved jeg eksisterer, eller ser til min side
mens jeg stille går rundt, og forsat må lide
jeg synker dybere og dybere, i mørkets greb
jeg kan bare ikke komme mig, over mit tab
mørket lever af min sjæl, og mit hjerte ligeså
er det den straf resten af livet, jeg vil få
jeg er ikke mig selv mere, men en hel anden
hvorfor hvorfor, Gud hjælp mig for fanden
verden er blevet vendt, på anden ende
der er snart ikke mere tilbage, jeg kan kende
hvem eller hvad, skal jeg leve videre for her
jeg er så træt af det hele, og gider ikke mer
jeg finder et nyt sted, og starter et nyt kapitel
og et er sikkert, den skal have en bedre bogtitel