når jeg står foran spejlet, ser jeg ingenting
din kærlighed gjorde mig, dum og blind
jeg får læst lektien op, om førerhund og stok
men det er svært, jeg er ved at få nok
og det er skide farligt, derude på gaden
jeg går og trækker mig frem, langs facaden
man ser ikke meget, når man er blind
her sidste weekend, så jeg ikke en pind
med Gud i himlen, pludselig kan man høre
det er som om Fanden, har skruet op for mine ører
nu kan jeg høre alt det, der var hvid støj før
meget af det er sort tale, og stemmen er tør
jeg elskede fred og ro, og så fremtiden komme
men nu er alt omvendt, og freden er omme
nu kan enden komme, jeg ser ikke en skid
jeg må indrømme jeg savner støjen, der var hvid
hvis jeg skulle sætte et øje, på noget jeg ku li
kan jeg godt glemme det, øjeblikket er forbi
det er din skyld, jeg ikke har fred og ro
jeg bander dig langt væk, din dumme ko