Anders sidder bag sit skrivebord, med ryggen til vinduet. Petra Lyngbjerg Thomsen kommer stormende ind af døren.

"Hvad er det her?" spørg Petra og læner sig ind over hans skrivebord, mens hun vifter ham om næsen med et bundt pengesedler.

"Øh penge?" siger Anders og løfter et øjenbryn.

"Ja rigtig. Godt set." siger Petra ret ophidset.

Anders stirrer forundret på Petra, da hun smider pengene i hoved på ham.

"Hvad bilder du dig ind?" hvæser hun, inden hun vender sig om for at gå.

"Undskyld vil du så forklar?" spurgte han lidt chokeret over det hun lige have gjort.

Hun vender sig rundt og stirre stift på ham.

"Hvad eller hvem tror du enligt at jeg er?" spurgte Petra vredt.

"Du er min assistent?" siger han og kigger på Petra på en underlig måde.

"Din assistent? Ha. Din assistent?" Det var lige før at Petra grinede hysterisk af det.

"Hvad er der med de penge?" spørg Anders for at sige noget.

"Som om du ikke ved det? Penge man ikke kan købe mig for." siger hun og stirrer ham ind i hans øjne, for derefter at vende sig for går.

"Petra vent. Det er en misforståelse. Det er jo ikke som du tror."

"Når jeg går ud af den dør der," siger hun og peger på den, "Så ser du mig aldrig mere. Jeg siger op."

Petra åbner døren og går ud.

"Petra?" råbte Anders fortvivlet efter hende.

Døren smækkede i bag hende.