Vi går omkring, på frosne sletter
og sanser kun de kolde skridt vi går-
man går i ring og føler ikke,
at livet er det bedste som vi får
Der er en tid hvor lykken føles,
som fremmed sejlet bort fra vores havn
og livet føles som en skygge,
mends sjælen den kun fyldes af et savn
Men i det iskolde hjerte, er der pludeselig
plads til smil igen
og i det levende hjerte dukker lykken
langsom frem igen
Og vi vil se at lykken vender
en dag der vågner livet op igen
og på det store frosne stykke
der spirrer smukke blomster pludeselig frem
Og i mit smilende hjerte er der endelig
spor af liv igen
og i det levende hjerte dukker lykken
langsom frem igen
Når livet så er vendt det stykke
og glæden vokset frem og blevet stor
så husk det nu at livets smykke
er livet selv og dig på vores jord
for i mit lykkelige hjerte har jeg set
at livet er min ven
og i det leende hjerte har jeg fundet
ind til mig igen.
K.Bundgaard
http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=8771143807