Hun kendte ham jo lidt. Han var en kollegas mand, 10 år ældre end sin kone og 20 år ældre end hende. Han var flot, verdensmandagtig og spillede i et rock band i fritiden. Hun syntes at han var mystisk og meget meget tiltrækkende. Muligheden kom da firmaet inviterede til weekendophold med partner. Hun havde ikke en decideret plan, men var høj ved tanken om at noget kunne ske og iklædte sig sin forførende attitude.

De sad skråt overfor hinanden. Sendte lange blikke og hun var sikker på at fascinationen var gensidig. De dansede så meget de kunne uden at sende forkerte signaler til konen og resten af selskabet. En dans var tættere end tæt. Hun hviskede i hans øre: jeg kan mærke at Gud har været gavmild mod dig.

Ved morgenbuffeten gav hun ham diskret sit telefon nummer.

Hun begyndte at isolerer sig. Sagde altid nej til vennernes invitationer. Hendes fritid blev helliget venten ved telefonen. Tænk hvis han kunne afse en time og hun ikke var hjemme. Hun fik flotte gaver af ham. Han tog hende med til anonyme byer i hans Jaguar. Hun følte sig som en prinsesse og forgudet.

Hun begyndte at stille krav. Hun græd og bad ham forlade sin kone. Men der var altid noget som skulle klares. Mest det økonomiske aspekt. Hun kunne ikke forstå det når han nu sagde at han elskede hende og ikke kunne leve uden hende.

Lige pludselig var der gået 2 år.

Hun ville ikke vente mere.

Det var et smerteligt brud. De græd begge.

Han ringede et år efter. Fortalte at han nu var fri og klar til at gifte sig med hende.

Hun sagde at hun rejste til London om en uge og ville blive der.