Du ved det godt gør du ikke jo du gør du ved at jeg ved
Dit alibi er gennemhullet af mistroens forankede revolver
Du kom den forkerte vej hjem jeg så dig i månens skær
Selv dit ansigt afslørede løgnen før den blev dannet
Jeg ved at det jeg ved er det du ikke vil have at jeg ved
Du vil vende mine ord så revolverens munding peger på mig
Den opoverhedede stemning punkteres af din kreativitet
Som et slag i maven tømmes jeg for luft og falder sammen
Vi ved det godt gør vi ikke jo vi gør vi ved det begge
Altopslugende forsonings sex kan ikke mindske kløften
Ordene forsvinder i den lange gang mellem tomrummene
Jeg vil vikle mig ud af dig gå nu til hende og giv mig ilten