jeg lever mig ind i en verden af fantasi
mit dykkerskib fører mig til steder jeg kan li
jeg sejler alene rundt i det store stille hav
mit skib er bygget af det fineste rav
jeg mødte en kludefisk der var svær at genkende
den havde smidt tøjet så jeg så dens bagende
en kæmpe blæksprutte på tyve meter blev vennen
jeg fik lov til at låne lidt blæk til at fylde pennen
jeg var blevet lidt sulten så jeg lod ankeret gå
middagen skulle nydes under himlens blå
en søpølse blev min fangst som jeg åd
ude på havet hører ingen dens gråd
lige med et var jeg omringet af en masse rokker
jeg blev så nervøs at jeg fik våde sokker
de viste sig at være nogle være djævle
men så begynde de pludselig at kævle
jeg skyndte mig væk fra rokkerne der var på hash
min dykkerklokke sagde det var tid til fire glas
jeg ville se Marianergraven havets dybeste sted
måske kunne jeg få en souvenir med
jeg forsatte og så en sværdfisk der var så svær
den trøstespiste fordi den havde tabt sit svær
i det høje søgræs i koralerne galopere søheste
meget kloge havdyr iført rednings veste
mellem de smukke søanemoner så jeg en muræne
den viste sine tænder og forsvarede sit domæne
på vej op så jeg en hvid haj, det er noget der trækker
den har et stort smil og tænder i flere rækker
om bord på mit skib satte jeg kursen mod nord
mens jeg nød en flyvefisk der kom om bord
på vej hjem blev jeg fulgt af en flok delfiner
de var helt vilde med mine klementiner
jeg var lige ved at sejle ind i verdens største delfin
det var spækhuggerens egen skyld, ikke min
det er nok et af verdens smukkeste hav pattedyr
at oplevet den satte prikken på mit eventyr
jeg ville gerne have mødt en hval der var blå
men det må vente til den næste tur jeg skal på
Stillehavet giver sådan en dejlig fred og ro
men næste gang håber jeg bare at vi er to