I dag dør der en person. Det er en ung mand på 25 år, der bor i København. Hans navn er Per Hansen. Per drøner gennem Københavns travle trafik på sin cykel med ørerne indelukket i høretelefoner. Han hører ironisk nok dødsmetal med høj volume og kan naturligvis ikke høre hvad der foregår omkring ham. Han er vant til trafikken, men har ingen respekt for bilisterne.
   Vejene er hans, mener han. Men til gengæld er han ikke herre over hans egen skæbne. Hans død er uundgåelig. Det der bliver hans endeligt, er en taxa, der bliver kørt aggressiv af en travl taxichauffør. Per og taxaen møder hinanden i en heftig kollision over et vejkryds. Per kører over for rødt og det bliver sat punktum for et ungt liv. Per er blot en ud af mange lignende tragedier, der ender på en statistik, der så dernæst bliver nyhedstof til den bedste sendetid.
   Sørgeligt ikke sandt?