efteråret er regnen
bladene hvirvler
gule og røde
skaber flammetunneller
for regntungt til at flyve
dog let nok til at hvirvle
igen og igen spinder evighedens ild-snurretop,
eller holdt den aldrig op?
dig selv findes i disse blades flammer
du brænder og du brænder
Verdenen binder
imens smerten spinder
regnen gør dig kold
men får ingenting til at gå i hold
Den elskende
er den levnede
levnet til ildens regnfulde kulde
og ilden er glubsk, slikker tallerknen.
tak for mad siger den
og dør langsomt hen
blot for at komme igen og igen