I sorgens hus
bor vildskaben.
Rastløsheden driver ned ad væggene
Uroen hvirvler støvet op
og kaos raser.
I sorgens hus
er fundamentet brudt op
Menneskene hænger frit svævende
og kan ikke
finde fodfæste.
I sorgens hus
er tårer og apati
Ingen nutid og fremtid.
Kun fortiden
fylder sindet.
I sorgens hus
bor tomme ansigter.
Fyldt med tanker
om længsel, uretfærdighed
og skyld.
I sorgens hus
hænger blomsternes blade
Lyset er slukket.
Og kun en minimal gnist
er tilbage.
I sorgens hus
tændes gnisten en dag
Livet leves igen
Og sorgens hus kan åbne
sine døre.