Engang imellem dukker der et minde frem.
Et minde fra da jeg var lille.
Et minde jeg havde glemt.
Jeg føler glæde og lettelse ved det minde.
Glæden kommer fordi det er et godt minde.
Lettelsen fordi jeg huskede det. Hvem ved?
måske havde jeg glemt det helt,
om en dag eller en time.
Jeg tænker på mit minde.
Det er fundet sted, et sted.
Men jeg kan ikke huske hvor.
Derfor leder jeg efter stedet,
hvor mit minde fandt sted.
Jeg leder inde i mig selv.
Og jeg leder udenfor mig selv.
Leder på gader, veje og marker.
For jeg kan huske det er fundet sted,
men jeg kan ikke huske hvor.
Senere finder jeg ud af,
at der hvor mit minde fandt sted,
slet ikke findes mere.
Og så bliver jeg fortvivlet.
For hvis jeg har et minde,
jeg ved er fundet sted, et sted.
Og stedet ikke findes mere.
Hvem ved så, om mit minde
virkelig er et minde.
Eller om det bare er en drøm?