Dengang følte jeg mig så let.
Intet kunne spænde ben for mig og fremtiden så lys ud.
Men så stod den der. Afslutningen.
Den stod fast, som en dørmand på en af de mange ligegyldige natklubber.
Jeg prøvede at skubbe den, men fik en ordentlig røvfuld.
Med hovedet skrabende hen af asfalten, kunne jeg kun se tilbage.
Tilbage til dengang.
Dengang hvor jeg følte mig så let.