gader så afvisende lige og glatte
forsvarligt lukkede jerngitre
holder utrygheden i balance
så ham gå mellem bilerne
de fortravlede hjul snurrede væk
hans sko forladte fødder holdt på farven lilla
underlige i faconen som formet af kantstene
han tiggede ikke
virkeligheden havde længe været hans fortid
noterede hans nøgne overkrop under en grotesk stor frakke
et tov holdt hans bukser fast på knoglerne
så ham fægte med armene som mod en usynlig modstander
så vanviddet i hans gennemsigtige glas øjne
sank og sank igen og igen den genstridige klump
dukkede mig lidt i passagersædet i den varme bil
følte en utilstrækkelighed