Tænker på dig, intens med undertoner af overromantiserede aspekter. Jeg har kun dine ord som kærtegner alt i mig. Dine ord, jeg reciterer dem ofte. Faktisk alt alt for tit. Det er på en måde usundt. Lidt ligesom at hungre efter sukker.
Jeg kan nedstirre dit navn i timevis. Forestille mig at du pludselig bare ved tankens kraft, materialiserer dig her i min stue. Springer ud af dit navn, for at finde de spor jeg i al hemmelighed har skjult igennem årene.
Jeg kan elske dig bedre. Hvis du forstår det jeg skriver, er du dig. Ja, DIG! Iscenesætter om og om igen dette første møde. Spiller begge hovedroller til perfektion.
Tager trehundredesyvoghalvfems selfies
for at finde det mest forførende bedårende "dukanikkesigenejtilmig" udtryk.
Hvis du afkoder mig må og skal jeg være klar. Det må ikke mislykkes fordi jeg endnu engang ikke mærker noget. Fordi det opbyggede klimaks udebliver. Fordi det skrevne giver virkeligheden baghjul.
Total hjernevasket af romanblade fra 1982 til 1985.