nogle gange havde jeg det som om
universet sugede livet ud af mig
at jeg langsomt forsvandt
og at folk begyndte at glemme min eksistens
men jeg ventede
ligesom en ulækker sok i en glemmekasse
ventede jeg på det umulige
på at nogen vil gøre krav på mig
men universet var imod mig
med tiden kunne de ikke huske mit navn
de lod som om jeg ikke eksisterede
som om jeg intet var værd
jeg havde ventet længe forgæves
de kiggede over mod mig
men så lige igennem mig
den dag gik det op for mig
at jeg ikke bare var glemt
jeg var også død