jeg græder og græder og kan ikke finde trøst
hvor er kvinden der tog mig til sit bryst
mine øjne de er druknet og jeg kan ikke se
livet er blevet et helvede uden min lykkefe
jeg vandre landet tyndt går fra kyst til kyst
men der findes ingen glæde og ej heller lyst
jeg føler mig frem og lader livet langsomt gå
men når jeg er på farten er mit liv gået i stå
selvom jeg altid går kommer jeg ingen vegne
men i alt den tid har jeg set mange nye egne
men der er intet sted til sådan en som mig
for jeg lever kun når jeg er sammen med dig
mens mit indre er blevet knust og jeg er flået
er mit ydre blevet gennembanket og forslået
alligevel slår hjertet stadig sit slag, indimellem
men jeg mangler luft, hjælp mig ud af klemmen
jeg tænker på det jeg har set da jeg var blind
og det brænder forfærdelig indeni mit sind
jeg vil kun tænke på dig alt andet lukkes ude
giv mig trøst for jeg ønsker ikke mere at tude
dage og nætter går og jeg går langsomt med
mit mål det er dig for du må være der et sted
men hvis jeg ikke finder dig inden verden ender
vil det være til dig jeg mine sidste tanker sender