Mit barne hjerte fik aldrig kærlighed.
Min lille krop fik aldrig næring nok.
Mit væsen af en person blev altid overhørt.
Mit grin var aldrig opfundet det havde ligesom lagt sig der og dødt på gulvet.
Mine børnebøger blev aldrig læst, sad der og samlede støvets rester og frøs.
Mine små tanker tænkte og led.
Mit hjem så kynisk koldt og altid var min mor så vred.
Min skole var det eneste sted jeg følte fred.