Perler på række pyntede kvindens kjole- farverne strålede krystalklart
Beskueren var tiltrukket- han så kun perlerne
Kvinden smilede - men ej hun blev set
Beskueren ønskede perlerne på række - for at glæde sin kone
Kvinden blev smigret- det er min juvel, min beskytter
Beskueren indsmigrede sig - med vidunderlige ord
Kvinden ville gøre andre lykkelige - penge skiftede hånd
Beskuerens kone lyste op- blev behængt med perlerne
På hende de strålede- og alt rundt omkring hende også
Kvinden falmede - blev tungsindig
Den trofaste beskytter - væk for altid
I tusmørket hun gik - himlens stjerner glitrede
Hendes øjne så dem - så deres kærlighed
Varme i hjertet hun følte - en ny juvel havde hun fået
Hun hørte et rungende råb
Beskuerens kone rev perlerne af - "Sikke noget bras"
Perlerne trillede hen af gaden
Beskueren blev vred - og fra konen gik
Kvinden gik hjem- og tænkte på hendes nye juvel- "stjernerne"