Der findes tidspunkter uden ord
Når forårssolen sliber huden tynd
Og forsvarsværkerne falder
Danner tårer tankens sprog
Kroppen vendt på vrangen
Vintermørket hældes ud
Gennem alle åbninger
Barndommens døre åbnes
Alting mødes dengang og nu
Lyset fortynder tiden
Alle øjeblikke huskes
Mens skyggerne fordamper
Kærligheden sliber huden tynd
Gennemsigtigt mærker jeg
Evig længsel der bliver mødt
Ensomheden svinder
Der findes tidspunkter uden ord
Vished uden krop og grænser
Når genkendelsen rammer
Jeg husker det jeg aldrig har glemt
Jeg græder fordi, jeg ikke kan andet
Jeg ved, men jeg ved ikke hvordan
Ordene halter og snubler og falder
Ensomheden er i ordenes begrænsning
Jeg erkender uden ord
Elsker dig ubetinget inderligt
Tårerne er ikke sorg ikke smerte
Levende ordløs kærlighed
Der findes tidspunkter uden ord