Udmattelsen er blevet kronisk
Under huden kryber den frem
Uset tung og kold
Undrende går jeg i stå
Venter i stilhed
Ved ikke på hvad
Varme vinde?
Viljen til at fortsætte?
Jeg er så træt nu
og lægger mig bare et øjeblik
og stirrer lige op med lukkede øjne
og beder lidt til gud
Ingen sagde det ville blive nemt men
Ingen sagde det ville være så svært
Ingen pejlemærker at styre efter
Ingen fyrtårne oplyser vejen
"Mor?" "Moar??" "Mooaarrrr!!!"
Mørke teenageøjne glor ned
"Mor!" griner den lille
"Mor kom!"
Fedt nok - gud har svaret
Fremragende at pudse ungerne på mig - igen
Fabelagtige lysende fyrtårne
Fnisende hvisker jeg "AMEN"!