Ud
for at finde en ven
i sproget, hvor gik han hen?
Ind
i livet, kom han frem
tog han - hjem?
Det var gammelt, det var nyt
så overfladisk intenst, medsætningsfyldt
to fangede hankatte i
alverdens blikdage hvor meningsløsheden
får ny energi i en ædruelig brandert
To tre fire forsøg på at undslippe
en prædiagnosticeret ensomhed, sammen
hver for sig og én kvinde er aldrig helt kvinde nok.
En ulidelig Kundera sætter sig på barstolen, men
den frygtløse ignorerer samtlige stopskilte
på vejen mod den ultimative frigørelse - uden at tænke
fra hvem eller hvad
Drama, entre & exit, på gyngende grund
og pigen i den gule skjorte med smilet man
så let kunne forelske sig i. Igen & igen. Desperationen, kampene,
den fascinerende strid hvor enhver hellere dør stående
end lever på deres allerede ømme knæ. Ansigter, billeder,
der ligesom flyder sammen & ud, i sproget igen, i kasserne
I et smil & i en gåde
Går en ensom tur på den gamle Kierkegaard
og prøver at huske
Min Ven
Jeg hører stadig din sang i skoven