Træt jeg vralter
Jeg træder tyve trin op, ofte flere om natten
jeg tramper på disse kampesten
Toppen er indhyllet i et slør af røg
Jeg agter at klamre mig til disse trapper
Omkring mig ser jeg andre
Ligeså de vandre med mig
Et støvet landskab af forbrændte sletter
På mit bryst en ravn sig sætter
Æder sig mæt
Aldrig den letter
Jeg angrer men
Samler min kræft og
Tappert fortsætter
Nevermore
Slyngplanter skyder,
Blandt disse tunge sten
De visner
Asken lander
blæser væk så
De laveste sten
Asken helt tildækker
Ved horisonten
En marmor obelisk
Viser alle døgnets timer
Som solen spides på dens spids
Op og op fortsætter
Vralter
Tramper
Til ved mit dødsbo
Disse trapper ender