Hvad skulle jeg dog gøre uden livets barske realitetstallerkensmækkersmak?
Jeg drejer rundt som en snurretop og dratter måbende om midt i kaos.
Hvem mig, nej det kan vist ikke passe, det må være en anden.
Indtil jeg med smertelig klarhed indser
at det er mig der ligger ned
og at kravlegården er min.
Indsigtsfuld oprydning kræver hjernemassage, og en klar udsigt.
Jeg aflæser barometerstanden, indikerer retningen, hvorhen hvordan.
Jeg har hørt det skulle være så nemt som at klø sig i røven.
Sludder og vrøvl, en bulldozer må der til.
Som da jeg lærte at gå, må jeg kravle i dage uger og år
gennem mit selvvalgte landskab, frem til min død.
Med legende alvorsord i spættens fodspor
sanser jeg brudstykker af pilgrimsrejsen.
Der er ingen charter til Mallorca, ingen billige hoteller
de nemme løsninger er skrinlagte
med eksprestoget der kørte af sporet.
Hvis jeg kunne ville jeg be' om en ny billet.