tiden sunket helt til bunds
ordene forsvundet
i moderkagens gyldne trøst
hjertets dunkle klang
udenfor verdens ret og vrang
sjælens glæder spejler
undfangelse i sommerstorm
åndens vingesus i tid og rum
solen lysende over dansende træer
og markens bølger
kroppens stoflighed følger
samlet i kropsidentitet
født i brudt intimitet
glade øjne og kærlige hænder
falder ud i livets flokke af
beske hunde og sorte får
der sidder hun, moder jord
jeg forstår din frygt og trang
til at holde om det lille hoved
der ligger mod dit bryst
aldrig giver slip