ude i et lille fiskerleje
blev han født i fiskens tegn
og med en fiskekrog i munden
var fremtiden lagt ham godt i vejen

barndommen gik hurtig i fisk
om aften fik de altid fiskerens fars
så han voksede sig hurtig stor og stærk
og en dag blev han bud med ål i strømperne

hans ansigt var lidt rødspættet
håret var rødt med skæl og bølger
han brugte også skum hvis kysten var klar
og så gik han altid på jagt i den tidlige havgus

han boede i et gammelt fiskerhus
hvor taget var lavet af havblik
søen udenfor var fyldt med guldfisk
og i badekarret havde han et hav af sølvfisk

han kunne li søde sild, der kunne stå for størrelsen
den sidste han fangede var ikke stor nok,
og ret bitter, så den smed han på gaden
snapsen efter silden, tog han, den blev aldrig for lille

hans syn var ikke nogen havørns
men han så udmærket med sine små fiskeøjne
og når han læste havde han et par hornbriller
så ordene kom frem på lystavlen, en, for, en

tungnem var han ikke, kun lidt tung i røven
nogen gange havde han forviklet sig ind i en rus
og måtte sove sig ud af den i sin kaneseng
vandsengen blev solgt, da han ikke var søstærk på land

børn kunne godt blive skræmt af ham, og omvendt
han hadede børn, og kunne ikke li sig selv som barn
folk kunne også bedst li han holdt sig for sig selv
han var sådan én man så ned på og bagefter overså

godt nok var han blevet stor, men ikke i højden
og fødderne var også blevet lidt platte
på landjorden var han beklemt som en sardin i olie
når det gik skævt tog han en skrå for at rette op på det

en dag tog han ud på de vilde vover
og han blev aldrig set på land igen
der verserede mange rygter, men
jeg tror sgu han blev spist af måger