Ja, gu' bliver jeg bange og får lyst til at tude og gemme mig væk og aldrig komme ud i lyset igen
Og ja, gu' ved jeg, at jeg allerede, mens jeg skriver det her, på én gang er i færd med at fortrænge det hæslige og brutale, og ønske skæbner værre end døden for enhver, der på nogen måde har aktier eller andel i det skete
Gu' ved jeg det
Men sig mig, hvor fanden skal jeg vende mig hen
Mod hvilken pol jeg skal skrige?
Svar mig for helvede!
Vil nogen ikke godt snart sige noget, der giver mening, noget, der overbeviser mig om, at vi ikke i virkeligheden er bedst tjent med multiresistente bakterier, meteornedslag og hjerteinfarkt
Fortæl mig, at det nok skal gå alt sammen, at hadet slipper op før kærligheden
At lyset ikke brænder ud