Jeg bider i dig kort og kærlighedsfyldt. Drevet af en impuls fra de højere luftlag. Din venstre øvre balle stod, som den skønneste rundbue, lige der i synsfeltet. Og mit tandsæt reagerede prompte.

"Av, for satan", siger du:"Hvorfor gjorde du det?"

Din balle forsvinder, lige så hurtigt som den kom forbi. Jeg bliver liggende udstrakt på sengen, uden lyst til at dissekere grunde eller meninger. Det var jo bare sådan.

"Nu mistede jeg helt lysten", du ømmer dig stadig, din hånd aer forsigtigt ballen.

Mine øjne fastholder punktet. Det røde mærke tænderne har skabt i dit kød drager, drager som en magnet efter sin pol. jeg er nu ikke så sikker på, du vil bryde dig om, at jeg kysser dig ømt lige der, nu. Nej, for dine øjne har, det hidsige irriterede udtryk, som siger hold dig væk.

Jeg ville jo bare. Ja, hvad var det jeg ville? Vise min kærlighed? Den er vist udmøntet.

"Nu kan vi lige så godt bare stå op."

Jeg bliver liggende lidt endnu. Den skadelidte har altid retten på sin side, så sindsroligt giver du mig den kolde skulder, i stedet for den attråede legemsdel.

Dit sure ribs.